Hvornår

25/09/2022    
14:00 - 17:00

Velkommen til Husmandsstedets Plante-marked søndag d. 25. september kl. 14-17.
Snart skal haven gøres klar til efteråret. Det er tid at tynde ud i stauderne og måske få sat nogle nye.
Husmandsstedet inviterer traditionen tro til plante-bytte dag, hvor du også har mulighed for at købe og sælge alt godt fra haven.
Hvis vejret er fint, står vi ude i vores hyggelige have. I tilfælde af regn rykker vi ind i Loen.
Det vil være meget rart at vide om der er opbakning til dagen, så vi vil blive glade for at høre fra dig, hvis du vil have en bod. Det er ganske gratis.
Vi ved at Stig fra PlanteCenter Fyn kigger forbi med masser af fantastiske planter. Han har sikkert noget, som du absolut må eje, så kig endelig forbi.
Som noget nyt i år, kan du komme og benytte vores fine nye æblepresse. Lav en masse saft i en fart. Medbring selv frugt og emballage.
Cafeen er åben med salg af hjemmebagte boller, kaffe og kage.