I løbet af efteråret inviterer Husmandsstedet til en række live-streamede foredrag.
Serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet.
Forelæserne er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab.
Niveauet er højt, og som deltager bliver man udfordret, men kan få udbytte af alle foredrag – uanset hvilke faglige forudsætninger man har.
Foredragene er ikke offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens de afvikles eller efterfølgende. At opleve dem via livestream er dermed en eksklusiv begivenhed på den måde, at hvis man vil have oplevelsen, må man møde op på Husmandsstedet
Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Det er gratis at være med. Der kan købes kaffe i pausen.
D.8.10 – På rumkrydstogt ud i Solsystemet
D. 22.10 – Snedige Bakterier.
D. 29.10 – Viden om vand
5.11 – Mennesker i klimaets brændpunkter
19.11 – Forædling af mennesket før og nu
26.11 – Luften vi indånder
Seneste kommentarer