Hvornår

14/02/2023    
20:00 - 22:00
Pladser: 73/80

Velkommen til gratis koncert på Husmandsstedet tirsdag d. 14.2. kl. 20.00

Meld dig gerne til her via hjemmesiden, så vi har en idé om hvor mange der kommer

Vildspil.

 Et kompositorisk eksperiment i grænselandet mellem  det strukturelle og stemningsbilleder på tværs af musikalske genre.

Vildspil er en trio som undersøger grænselandet mellem traditionsmusikkens strukturer og de konstant foranderlige stemningsbilleder, som præger vores tilværelse.

Med afsæt i hver deres instrumentale tradition, vil de tre musikere udfordre lytterne og hinanden med fortællingen om spillemanden.

Spillemanden – musikken

Musikken til koncerten er nyskrevet og alle kompositioner er skrevet af Benjamin Bøgelund Bech. Samme med sine medmusikere skaber de atmosfæriske lydbilleder som ligger i grænselandet mellem den nordiske folkemusik, klassisk og jazz.

Ved at stille spørgsmålstegn ved traditionsbegrebets troværdighed og gyldighed i samfundet og i den kunstneriske praksis, drager spillemanden ud i søgen efter en forståelse af sig selv som kunstnerisk menneske i sin samtid.

I et landskab af musikalske rutiner dukker nye områder af intens spontanitet op. Nogen gange forsvinder de igen og andre gange opstår der nye uudforskede områder, som for fremtiden forbindes med musikalske traditioner.

Denne koncert er samtidig en pre-debut for klarinettisten og komponisten Benjamin Bøgelund Bech, som vil debutere fra solistuddannelsen Contemporary Creative Artist på Syddansk Musikkonservatorium.

Musikerne

Benjamin

Er debuterende fra solistuddannelsen Contemporary Creative Artist fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Benjamin har en professionel baggrund i den nordiske folkemusik og har de seneste

10 år arbejdet med traditionsbegrebet i den kunstneriske kontekst.

Til dagligt underviser Benjamin på Folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium og er aktiv i en bred vifte af genrer både som scene- og studiemusiker.

Julie Holmegaard Schade

Uddannet accordeonist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse.

Julie har koncentreret sit kunstneriske virke mod scenekunst, som bringer kunsten ud til mennesker der hvor de er.

Senest i den prisvindende baggårdsopera “Dido & Aeneas en isolationsopera” som en del af Kunstnerkollektivet Venteværelset, “Cirkus Memoarer“ en forestilling specielt lavet til landets plejehjem, som en del af “Plutselig Sirkus” og koncertforestillingen “Bagom stjernerne”.

Gunnar Sjur Ringøen

Gunnar studerer på solistuddannelsen Contemporary Creative Artist på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvor han udforsker nye veje mellem hammondorgelet og kirkeorgelets spillestile, historie og mere.

Udover studiet spiller han i orgeljazz-trioen “Flat Bop”, keyboards i alternativ R&B gruppen “RUBY SKY” og i andre konstellationer mere og mindre fast.

Han har spillet koncerter i Norge, Danmark, England, Finland og de baltiske lande og underviser til daglig ved MGK i Esbjerg.

Vildspil – substantiv

 “Udtrykkene vildspil og vildspillere er gamle betegnelser knyttet til de spillemænd, der spillede efter gehør, altså uden noder, og forholdt sig frit til melodierne ud fra bestemte traditionelle normer.”

– Anders Chr. N. Christensen –

Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.