Hvornår

10/11/2023    
20:00 - 22:00

Fredag d. 10. november  kl. 20.00 får Husmandsstedet besøg af tre garvede musikere, når Bull/Hjorth/Mathiasen lægger vejen forbi Loen.

Du kan forvente musik af høj klasse.
Billetter ved indgangen. Pris 150 kr.

BULL&HJORTH+MATHIASEN
Et sted mellem himlen og dybet findes sandheden. Bull & Hjorth rejser
gennem livet med stemningsfulde danske sange om hverdagsbetragtninger,
indre som ydre! Med udgangspunkt i deres mange udgivelser, fylder den
dynamiske duo ører og hjerter med følsomme musikalske toner. Med sig har
de uforlignelige Niels Mathiasen på saxofon. Er du til viser? Har du lyst til at
grine og græde undervejs? Så tag med på en poetisk og eftertænksom rejse
sammen med de erfarne herrer…
Gorm Bull og Palle Hjorth har spillet sammen i et årti. De seneste år har været
turbulente. Da duoen gik af scenen i det indre København 11. marts 2020,
havde Mette Frederiksen netop proklameret: Danmark er lukket ned! Få dage
senere begyndte Bull & Hjorth at opføre live-koncerter på Facebook, sendt fra
Palle Hjorths studie, Svinefryd. “Smugkoncerter”, kom det til at hedde.
Undervejs kunne publikum kommentere og reagere på det hele. Oplevelsen
var overvældende for duoen. Der kom mange åbne og private beskeder, der
beskrev folks stærke oplevelse ved at kunne dykke ind i musikken, slukke for
strømmen af dårlige nyheder eller reflektere over livet
Disse reaktioner har understreget Bull & Hjorths tro på, at musik kan mere end
bare underholde. Musik kan også lindre og give stof til eftertanke!!
Gorm Bull: produktiv sangskriver, der har skrevet sange med bl.a. Bosse Hall og Nils Torp.
Han er manden bag slagsangen “Danmarks Jernhårde Ladies” og har deltaget i Dansk
Melodi Grandprix i 1993/1996. Den stærke dybe stemme har speaket bunker af
reklamespots og tv-programmer.
Palle Hjorth: En af Danmarks mest benyttede musikere. Kendt fra bl.a Savage Rose, På
Slaget 12, Poul Krebs og Peter Sommer. I 2014 modtog han en Steppeulvs-pris som årets
danske musiker, og i 2023 Årets Livepris på Fyn.
Niels Mathiasen: den legendariske saxofon fra Gnags. Har også spillet med bl.a Kim Larsen
(inkl. Cirkus Himmelblå), Thomas Helmig (Vejen væk), Mek Pek Partyband, Grarup Allstars
og Poul Krebs