Torsdag d. 23. maj kl. 19.00 afholdes der traditionen tro debatmøde på Husmandsstedet.
Denne gang for det kommende valg til Europa-Parlamentet. Husets gæster denne aften er kandidater der stiller op til Europa Parlamentet.
Kom og hør deres forskellige synspunkter, så du bliver godt informeret inden du skal sætte dit X.
Der vil være god tid til spørgsmål. Hvis du ønsker at sikre dig at netop dit spørgsmål er med, må det også sendes i forvejen til huset@husmandsstedet.dk
Debatten starter kl. 19.00 og varer omkring to timer plus en pause, hvor der serveres kaffe og kage.
Paneldeltagerne er følgende indtil videre:
Villy Søvndal (SF), Torsten Ringgaard (Ø), Birgitte Milling (DF), Bent Juul Sørensen (DD), Vladimir Stanic (C), Jan Werner Mathiasen (B), Abdinoor Adam Hassan (M) og Alexandra Sasha (V) Mikael Hertig (Å)
OBS OBS OBS – parkering til Valgmøde.
Lige nu bliver en del af Stationsvejen nyasfalteret. Husmandsstedet kan kun nås til fods og med cykel.
Til dig der kun kan nå Husmandsstedet i bil, er der håb i sigte.
Vi vil hermed sige:
Tusind tak til Valgmenighedskirken som stiller deres parkeringsplads til rådighed under valgmødet!
Indkørsel fra Espegyden
Seneste kommentarer