Hvornår

29/01/2026    
18:30 - 19:30
Pladser: 49/50

En aften med cirkeldans på Husmandsstedet.
Deltag i en magisk aften torsdag d. 29. januar kl. 18.30
Kom og dans med – oplev ro, nærvær, glæde og fællesskab i bevægelse.

Cirkeldans er en urgammel tradition.
Cirkeldans er mere end blot dansetrin; det er en følelse af enhed, mens man bevæger sig hånd i hånd med andre.
Denne form for dans kræver ingen særlige færdigheder eller forberedelse og er åben for alle uanset alder. Alle kan være med – dansene er enkle og bliver lært stille og roligt. Det handler om at finde roen og glæden i musikken og dansen, ledsaget af musikalske toner fra klodens forskellige kulturer.
Dansen er både meditativ, livsglad og opløftende

Midten af cirklen prydes med lys og årstidens ting fra naturen – en smuk ramme, der understøtter stilheden, rytmen og nærværet.

Vi danser i bare fødder eller lette sko/strømper.

Underviseren hedder Hanne Rørth.

Hanne er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men har undervist i cirkeldans i over 35 år – både i Norge, Sverige og Holland.
Hun er uddannet hos Maria-Gabriele Wosien, datter af grundlæggeren af den moderne cirkeldans.

Vi danser i en times tid, og hvis du har lyst, byder vi på en kop the og lidt hyggesnak bagefter.

Vi vil blive meget glade for din tilmelding på www.husmandsstedet.dk så vi kan se om der er opbakning til arrangementet.

Pris for deltagelse 40 kr. som betales ved fremmøde.

 

Billetter

kr40,00

Dine oplysninger